- Jeg sad lige i mine egne underlige tanker, og kom til at tænke på.. Cutting, det er et alvorligt emne og der er en del teenagere der har været i en situation hvor de har følt at smerten var for stor psykisk, og de havde nemmere ved at kontrollere det fysisk.. Jeg har selv haft det så svært at jeg følte at det eneste jeg kunne gøre var at skære i mig selv, og det giver jo ar.. ar for livet! ikke fysisk, men psykisk.. man bliver "afhængig" af det, og man gør det igen og igen.. et ar bliver til to.. Og smerten stopper jo ikke bare lige? Jeg kender mange af mine veninder der har cuttet, og de er ikke stolte af det.. Jeg synes ikke at folk tager det seriøst nok, for dem der gør det er jo ikke "opmærksomhedskrævende" de har bare brug for hjælp? De aner ikke hvordan de skal håndtere deres problemer? Det er ikke opmærksomhedskrævende, det er store problemer som de bliver nød til at have hjælp til at kunne løse.. Det er også derfor jeg bliver så ked af det når folk de begynder at snakke røv om folk der cutter.. Man skal ikke dømme en bog på dens omslag.. Du har jo ikke læst bogen? du kender ikke cutterens historie..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar